Bring udleveringssteder

Få overblikket: Find et Bring udleveringssted tæt på dig

Er du vild med Brings gode priser, hurtige levering og høje serviceniveau? Med Bring er det både nemt at sende og modtage pakker – og med mere end 1600(!) udleveringssteder fordelt over hele Danmark, kan du være sikker på, at der altid er et Bring udleveringssted tæt på dig.

Det er både smart for dig, der gerne vil give dine kunder en god oplevelse – og smart for dig, der bare gerne vil kunne hente dine pakker, når det passer dig.

Søg, og du skal finde: Brug kortet og find et Bring udleveringssted tæt på dig

Sådan bruger du søgefunktionen til at finde adresser og åbningstider

Skal du bestille, sende eller hente en pakke? Så er det rart nok at vide, hvad der er smartest for dig. Og det er her, vores søgefunktion kommer ind i billedet.

Den kan du nemlig bruge til at finde alle de Bring udleveringssteder, der er nær dig. Så slipper du for at gå forgæves, og du er sikker på, at du vælger det Bring udleveringssted, der er allersmartest for dig.

Sådan gør du:

  1. Vælg Bring som fragtfirma (så kommer der nemlig kun steder frem, der samarbejder med Bring)
  2. Skriv land og postnummer ind for det område, du søger i
  3. Vælg mellem udlevering og indlevering (de fleste steder klarer begge dele, men nogle steder tilbyder “kun” udlevering)
  4. Tryk søg og se magien ske: Gå på opdagelse i det interaktive kort, hvor du kan se alle Bring udleveringssteder adresser og åbningstider.

Hvor kan man hente en Bring pakke?

Spørgsmålet er nok nærmere: Hvor kan du ikke hente en Bring pakke. For Bring har udleveringssteder rigtig mange forskellige steder i landet. Derfor er det både smart for dig som sender – og dig, som modtager at bruge Bring.

Bring er idéelt at have som mulighed i sin webshop – simpelthen fordi det gør det nemt for dem, der sidder og klikker pakker hjem. Her kan modtageren selv vælge sit foretrukne udleveringssted, eller også klarer integrationen det helt automatisk.

I dag kan du eksempelvis hente Bring pakker i alt fra lokale kiosker og tankstationer til Silvan. Og så har Bring også pakkebokse, pakkenaboer og pop-up shops, der giver dig som modtager endnu flere muligheder for at modtage din pakke på præcis den måde, du har lyst til.

Bring udleveringssteder – det smarte valg for både forbruger og virksomhed

Det der med at sidde derhjemme og vente utålmodigt på at få leveret en pakke er ved at være helt slut – i stedet kan du med fragtfirmaer som Bring gøre det nemt for dig selv og nemt for din modtager, hvis du eksempelvis driver en webshop.

Der er et hav af forskellige Bring udleveringssteder at vælge mellem – og valgfrihed, det står altså øverst på ønskelisten hos de fleste forbrugere.

Og med Bring betyder det ikke noget, om du bor helt derude, hvor kragerne vender eller midt i København – for der er (næsten) altid et udleveringssted nær dig, dit arbejde eller hvor du helst vil hente din pakke.